KFUM’s Sociale Arbejde har siden 2009 ydet gratis økonomi- og gældsrådgivning målrettet mennesker i udsatte livssituationer. Rådgivningen findes 33 steder i Danmark og foregår fortrinsvis på KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks sociale caféer. Rådgivningen er akkrediteret af RådgivningsDanmark, hvilket er et kvalitetsstempel.
Hvad bliver dine opgaver som frivillig hos KFUMs Sociale Arbejde i Danmark?
- Du kommer til at rådgive mennesker med gæld og uoverskuelig økonomi – det kan f.eks. være mennesker med stor offentlig gæld eller mennesker med mange forskellige gældsposter.
- Du hjælper med at skabe overblik gennem budgetlægning og gældsoverblik.
- Du vejleder og hjælper med at forhandle med kreditorer.
- Du hjælper med at søge gældssanering og eftergivelse af offentlig gæld.
Hvad får du hos KFUMs Sociale Arbejde i Danmark?
- Du bliver oplært gennem KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks grundige introduktionskursus, der vil klæde dig på til arbejdet som frivillig rådgiver. KFUMs Sociale Arbejde i Danmark tilbyder løbende sparring med ansatte og frivilligkollegaer, opkvalificerende kurser og webinarer samt opfølgningsmøder.
- Du kommer med som ”føl”, indtil du er klar til at rådgive selvstændigt eller sammen med en frivilligkollega.
- Du får et professionelt og fagligt netværk.
- Du får ansvar, alsidige opgaver og mulighed for at bruge dine kompetencer til at hjælpe mennesker i uoverskuelige økonomiske situationer.
- Du får mulighed for at gøre en konkret forskel ved at skabe klarhed og overblik for mennesker i sårbare situationer.
Kan du blive økonomi- og gældsrådgiver?
Ja, det kan du, hvis…
- Du har en finansiel eller økonomisk baggrund. Du kan f.eks. være bankuddannet, finansøkonom, advokat, revisor, socialrådgiver eller studerende inden for et af disse fagområder.
- Du har lyst til at bruge dine kompetencer til at gøre en positiv forskel for mennesker i udsatte livssituationer.
- Du er tålmodig og kan kommunikere klart og respektfuldt. Du møder mennesker i øjenhøjde og med empati og bidrager til at skabe en forandring. Du kommer i kontakt med mennesker, som ofte har udfordringer, der rækker ud over det økonomiske.
- Du har tid til at rådgive mindst to timer hver anden uge plus sagsbehandling. Rådgivningen foregår på hverdage i tidsrummet kl. 10-18.
Skal du være økonomi- og gældsrådgiver hos KFUMs Sociale Arbejde i Danmark og gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer?
Så send KFUMs Sociale Arbejde i Danmark din ansøgning. Du er også meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Hanne Høy for en uforpligtende samtale. Kontaktoplysninger finder du via ”kontakt og presse” nederst på KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks hjemmeside https://www.raad.dk/om-raadgivningen/oekonomisk-raadgivning/bliv-frivillig. Her kan du også læse mere om økonomi- og gældsrådgivningen.
KFUMs Sociale Arbejde i Danmark ser frem til at høre fra dig!