Teamleder til intern salg søges til HEM Denmark

En unik mulighed som teamleder for intern salg venter hos Hem Denmark A/S. Stillingen kombinerer ledelse af et dygtigt salgsteam med tæt kundekontakt og optimering af produktionsprocesser.

Teamleder til intern salg søges til HEM Denmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i krydsfeltet mellem salg og produktion, lede et dygtigt salgsteam og samtidig selv være tæt på kunderne?

Hem Denmark A/S søger en teamleder til sin interne salgsafdeling. Rollen rummer både de klassiske opgaver inden for intern salg og et særligt ansvar for at få salg og produktion til at spille sammen. Teamlederen bliver bindeleddet mellem salg og produktion og har et tæt parløb med virksomhedens værkfører omkring produktionsplanlægning. Samtidig forestiller Hem Denmark A/S sig, at kandidaten er en salgsprofil, som trives med kundekontakt, tilbud og mersalg.

Primære arbejdsopgaver

Kandidaten får ansvaret for den daglige drift af intern salg og bliver en vigtig sparringspartner for virksomhedens Head of Sales, som er teamlederens nærmeste leder. Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet:

  • Daglig ledelse af intern salg, herunder informationsflow, kontor- og salgsmøder, feriebemanding og et godt arbejdsmiljø.
  • Optimering af savejobs med mindst muligt spild samt planlægning af savejobs i tæt samarbejde med værkføreren.
  • Ordre- og savejobflowet i BC365, fra ordrebekræftelse til opdatering, bogføring, efterkalkulation og fakturering.
  • Salg og kundekontakt: tilbud, opfølgning, prisaftaler, reklamationer, mersalg og opsøgende opkald til eksisterende kunder.
  • Salgssupport til eksternt salg og deltagelse i udvalgte kundemøder.
  • Koordinering med produktion, lager, supply chain og underleverandører, så aftalte deadlines og leveringer holder.
  • Datadisciplin i BC og overholdelse af servicestandarder samt FSC, PEFC, EUTR og øvrige certificeringer i salgsprocessen.
  • Opfølgning på salgsmål og handleplaner med nærmeste leder.

Forventninger til kandidaten

  • Har stærk procesforståelse og kan se, hvordan salg, planlægning og produktion hænger sammen.
  • Er salgsprofil, trives med kunder og ser muligheder for mersalg, gerne med erfaring fra intern salg i en B2B-virksomhed.
  • Har lyst til ledelse og til at gå forrest for teamet – ledererfaring er en fordel, men ikke et krav.
  • Har erfaring med Business Central eller et tilsvarende ERP-system og er generelt stærk i IT og systemer.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og bevarer overblikket, når tempoet er højt.

Virksomheden tilbyder

  • En fuldtidsstilling med ledelsesansvar og en central rolle mellem salg og produktion.
  • Et job med stor indflydelse på effektivitet, service og indtjening.
  • Moderne rammer i nyt domicil og nyt saveanlæg.
  • Grundig oplæring i virksomhedens optimeringssoftware, BC365 og arbejdsgange.
  • Gode kolleger, korte beslutningsveje og et godt arbejdsmiljø.

Lønforhold

Løn efter kvalifikationer.

Opstart

Hurtigst muligt / efter aftale.

Arbejdssted

Skive.

Ansøgning

Interesserede kandidater bedes sende ansøgning og CV til job@hemdenmark.dk og skrive “Teamleder intern salg” i emnefeltet. Ved spørgsmål til jobbet er man velkommen til at ringe til virksomhedens CCO, Bo Bilde Heilskov, på tlf. 6024 3177. Hem Denmark A/S afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om HEM Denmark

Med over 35 års erfaring er Hem Denmark A/S en dansk pladedistributør og totalleverandør af træbaserede plader – både hele og bearbejdede – til kunder i en lang række brancher i såvel ind- som udland. Hem Denmark A/S råder over en af branchens største og nyeste savekapaciteter i Danmark.

Med sin ESG-strategi har virksomheden sat en tydelig retning, der gør ansvar og omtanke til en integreret del af virksomhedens forretning – både nu og i fremtiden. Hem Denmark A/S arbejder tæt sammen med kunderne gennem vejledning baseret på indsigt i gældende krav og standarder og sætter en ære i at levere en ekstraordinær service.

Hem Denmark A/S beskæftiger cirka 30 medarbejdere på tværs af organisationen og er for nylig flyttet til nyt domicil i Skive. Virksomhedens seneste ESG rapport kan læses på https://hemdenmark.dk/ansvarlighed.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 29.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hem Denmark A/S
Location Icon
Adresse Hesselbjergvej 9, 7800, Skive
Calendar Icon
Kontaktperson Bo Bilde Heilskov
Email Icon
Email job@hemdenmark.dk
phone Icon
Telefon 60243177
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hesselbjergvej 9, 7800, Skive

Se større kort