Har du tunet din knallert og har du benzin i blodet? Brænder du for at skrue, har du interesse for mekanik, og kan du se dig selv skrue i fede, store og tunge køretøjer?
Så har du nu muligheden for at blive lastvognsmekaniker i Forsvaret. Her vil du komme til at arbejde med et bredt udvalg af lastbiler og trailere. Lyder alt dette interessant, så tøv ikke med at sende din ansøgning!
Om osVærksted Skive er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand består af cirka 70 dygtige civile og militære medarbejdere, der har til opgave at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets materiel. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand arbejder med alt fra pansrede mandskabsvogne, lastvogne, trailere til entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand tilbyder- En spændende uddannelse
- En uddannelse i en politisk styret organisation
- En garanti for læring og spændende udfordringer
- En uddannelse der reelt gør en forskel for Danmark.
Du kommer til at arbejde med alt fra eftersynsopgaver til store reparationer i tæt samarbejde med Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand dygtige svende, alt imens du opnår de praktiske færdigheder og tilegner dig de faglige kompetencer inden for dit fag.
- Uddannelsen varer cirka 3½ år, afhængigt af dine kvalifikationer.
- Du kombinerer praktisk oplæring på værkstedet med skoleperioder på erhvervsskolen i Vejle.
- Du får både faglige og personlige udviklingsmuligheder i et miljø, hvor man tager ansvar og hjælper hinanden.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand forestiller sig, at du:
- Har afsluttet 9./10. klasse og et relevant grundforløb inden for bil, fly eller transportmidler.
- Er nysgerrig, engageret og klar til at tage ansvar.
- Kan samarbejde, men også arbejde selvstændigt.
- Er mødestabil, har teknisk flair og trives med at få olie på fingrene.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning – Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand glæder sig til at høre fra dig.
AnsættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
For dig, som er under 25 år, bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.099,57 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år, udgør din løn 22.706,53 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgningHar du spørgsmål om uddannelsen, hverdagen eller værkstedet, kan du kontakte chefsergent Finn Mogensen på telefon 2249 7437.
Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen fra Personelkommandoen på telefon 2043 1029.
Ansøgningsfrist: 23. november 2026.
Ansættelsesdato: 1. januar 2026 eller efter aftale.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand beder dig søge stillingen og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden relevant dokumentation. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte dokumenterne i PDF-format, kan du medbringe dem til samtalen.
Forsvarsministeriets organisation værdsætter mangfoldighed og ser det som en styrke for opgaveløsningen. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Om Forsvarets VedligeholdelsestjenesteForsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO- og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger cirka 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder i henhold til aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.