Har du erfaring med teknisk salg af støbte emner i plast, letmetal og EPS/EPP – og en naturlig drivkraft for at skabe vækst og god service hos danske kunder?
Idé-Pro søger en erfaren sælger til at styrke Idé-Pros tilstedeværelse på det danske marked. Du kommer til at stå i spidsen for dine egne kunderelationer, øge servicen over for eksisterende kunder, rådgive teknisk på konkrete emner og aktivt åbne døre til nye danske kunder.
Som Key Account Manager hos Idé-Pro bliver du en del af Idé-Pros danske salgsteam på 3 sælgere med base på hovedkontoret i Skive. Dit fokus bliver det danske marked, hvor du får ansvaret for at øge service og salg hos både eksisterende og nye kunder.
Primære arbejdsopgaver:- Opdyrke nye kunder med behov for tekniske emner.
- Vedligeholde og pleje tætte relationer med eksisterende kunder.
- Behandle forespørgsler, tilbudsgivning og få opgaver løst for kunden.
- Teknisk feedback til kunder på konkrete produkter.
- Kundebesøg på det danske marked.
- Deltage i messer og styrke relationer til både nuværende og nye potentielle kunder.
- Sikre et godt samarbejde på tværs i virksomheden.
- Du har erfaring med støbte emner i plast, letmetal og EPS/EPP og forstår kundens behov.
- Du befinder dig godt i en virksomhed, hvor tingene ofte går stærkt.
- Du er en dygtig sælger, der trives med at opsøge nye kunder og udvikle eksisterende relationer.
- Du behersker engelsk i både skrift og tale.
- Du har et højt drive, er nysgerrig og har en proaktiv tilgang til udvikling og forbedring.
- Et spændende job med reel indflydelse på udviklingen af det danske marked.
- Udfordringer i samarbejde med kompetente kollegaer.
- Gode arbejds- og ansættelsesforhold inkl. sundhedssikring.
- En lækker frokost- og morgenmadsordning.
- Rabatordning hos optiker og lokalt fitnesscenter og badeland.
Arbejdssted: Skyttevej 15, 7800 Skive
Sådan søger duSend venligst din ansøgning.
For flere oplysninger angående stillingen er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Morten Frandsen på +45 96 15 32 16.
Idé-Pro vurderer løbende de indkomne ansøgninger og opfordrer derfor interesserede til at sende en ansøgning hurtigst muligt.
Idé-Pro er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i plast, letmetal og EPS/EPP og har 300 medarbejdere fordelt i Skive, Glyngøre, Sverige og Bangalore, Indien, herunder et internationalt salgsteam på 13 medarbejdere i Sverige, Tyskland, Østrig og Holland.