Vi styrker nu mobildækningen i vores jyske ejergeografi, som Skive Kommune er en del af. Dermed kommer mobildækningen i områderne på niveau med den dækning, man i dag oplever i de store byer, hvor Telias mobilnetværk ifølge analysevirksomheden Umlaut er det bedste, siger Daniel Askeroth, der er netværksdirektør i Norlys.
Højere hastigheder og kapacitet
Områderne i og omkring Thise, Thisetorp, Sønder Thise og Nørre Thise samt Nøreng, Gammel Åsted og Grynderup vil med de nye mobilantenner opleve en bedre mobildækning med både højere hastigheder og kapacitet, hvis de er kunder ved Norlys eller Call me. De mobilantenner booster 4G-netværket og giver adgang til den nye 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.Digitaliseringen stiller hele tiden nye krav til netværkets kapacitet, for vi skal kunne være på nettet uanset, hvor vi bevæger os hen. Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid med både 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer, siger Daniel Askeroth.De nye mobilantenner sættes i drift i løbet af august.
